|

At
fremstille en god vin er en kompleks proces, hvor det er nødvendigt med
viden om mange forskellige elementer og om hvordan de spiller sammen - som
at sammensætte en blomsterbuket.
Domaine de la Sauveuse nyder voksende anerkendelse og har modtaget mange
udmærkelser fra professionelle vineksperter siden 1996, men det vigtigste
for vinhuset er dog anerkendelsen fra kunderne.
Vinene fra Domaine de la Sauveuse bygger på en unik kombination af flere
faktorer:
Lige fra begyndelsen har vinene fra Domaine de la Sauveuse ledsaget og
fremhævet selv de mest delikate måltider. Det er af stor betydning, at
mange vinelskere har anerkendt dette, fordi den allervigtigste faktor for
en vinproducent er, at kunderne er tilfredse. Vinhuset Domaine de la
Sauveuse ejes og drives af José Salinas.

En levende historie
Produktion
af rosé, rød- og hvidvine har altid været af stor betydning i Provence.
Historien fortæller, at fønikerne, der grundlagde Marseilles, indførte
vinkulturen til området for ca. 2.600 år siden. Det var dog meget senere,
i det 2. århundrede før vores tidsregning, hvor romerne besejrede
gallerne, at vinproduktionen blev udbredt i Middelhavsområdet.
En
latinsk beretning, der er registreret af ”direction de l’archéologie
régionale”, afslører, at området, hvor ejendommen Domaine de la Sauveuse
ligger, var med til at etablere vinkulturen i Provence lige fra starten.
Senere blev der, lige i nærheden af ejendommen, anlagt en romersk vej, der
forbandt Rom med Spanien. I det 17. århundrede udvidede og forbedrede
solkongen Louis XIV vejen i forbindelse med en pilgrimsfærd til Cotignac
for at ære den hellige jomfru.
Navnet Sauveuse optræder på adskillige dokumenter fra den tid.
La Sauveuse
”Sauveuse”
(frelseren) er navnet på en kilde, der, med udspring i de nedre
alpeområder, giver næring til vinmarkerne. Fattigdom og tørke har til alle
tider plaget Provence, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Sauveuse,
efter alt at dømme, aldrig har tørret ud. I et område, hvor prisen på vand
altid har været høj, har kilden sparet vingården for mange problemer.
Endnu i dag flyder La Sauveuse frit året rundt og fylder vingårdens brønde
og damme med vand, og giver dermed liv til vinmarkerne. Vandet analyseres
to gang årligt og er af ypperlig kvalitet.
Økologisk landbrugskultur
I de sidste årtier har landbruget dyrket markerne mere og mere intensivt
for at klare efterspørgslen af afgrøder, både hvad angår mængde og
prisniveau. Men produktionsmetoderne og den nye teknologi imødekommer kun
de øjeblikkelige behov uden tanke for, hvad det måtte betyde for miljøet.
I dag véd vi, at det intensive landbrug, med sit store forbrug af gødning,
pesticider, ukrudtsmidler og vand, er med til at forurene luften, jorden
og vandet, samtidig med at det påvirker vores sundhedstilstand.
Grundreglen for økologisk landbrug kan rummes i denne sætning: ”Jorden
er en levende organisme, som vi må tilføre næring for at give næring til
planterne”. Det økologiske landbrug arbejder således på fire fronter,
der også rummer elementer fra filosofien om biodynamisk dyrkning:
Vandkvaliteten skal bevares
Anvendelse af syntetiske kemikalier (pesticider, gødning etc.) er
strengt forbudt.
Jordens frugtbarhed skal bevares og forbedres
Humusindholdet skal bevares, fornys og øges for at forhindre at jorden
ødelægges og eroderes.
Enhver risiko for forurening skal eliminieres
Ved at fremme en produktion der giver mere energi end den forbruger,
Ved at undgå spild af ikke-vedvarende energikilder som fossilt
brændstof,
Ved at udvikle en landbrugskultur, der hverken direkte eller indirekte
forurener biosfæren.
Biodiversiteten skal respekteres og fremmes
Ved at anvende afgrøder der er optimalt tilpasset den komplekse
kombination af ”klima-jord-årstid”
Ved kun at anvende organiske (levende organismer) og økologiske
ressourcer for at løse problemer med parasitter.
Domaine de la Sauveuse og økologien
Domaine de la Sauveuse har taget den økologiske/biodynamiske dyrkningsform til sig af
tre indlysende grunde:
Denne filosofi danner grundlaget for, at Sauveuse allerede i 1995 startede
med økologisk produktion og kunne påbegynde certificeringsprocessen i
2001.
Sauveuse driver nu ”økologisk landbrug”, der er certificeret af den
internationale organisation Ecocert.
Sauveuse har tilladelse til at anvende det franske ”AB” økologi-mærke
samt det europæiske mærke.
Sauveuse har USDA certifikat fra den amerikanske organisation National
Organic Program
Sauveuse overholder AIVB’s (en fransk økologisk professionel
sammenslutning) charter for økologisk vinifikation. Vinhøsten for 2006
er kontrolleret og certificeret efter dette charter.
Ekstraordinært gode vinmarker
Sauveusevinenes kvalitet skyldes i høj grad eksceptionelt gode vinmarker.
Jordens frugtbarhed stammer fra kalkrig jord med en leret undergrund og
sandsten fra permtiden.
Vinmarkerne ligger badet i sollys, og det nærliggende Middelhav medvirker
til et godt klima. Den fremherskende vind i sommertiden er Ponant-vinden
fra sydvest, der køler vinstokkene og forhindrer at druerne bliver
solskoldet. Om vinteren er det vinde fra sydøst, der bringer tempereret
luft ind over markerne og forhindrer frost.
Vingården råder over 70 ha med druesorterne Syrah, Grenache, Cinsault,
Mourvèdre, Carignan, Cabernet, Rolle og Uni Blanc. Med disse druer kan
Sauveuse fremstille vine med sin egen aroma, krop, frugtighed og struktur.
Den
økologiske dyrkning betyder, at vingården, udover at afstå fra
enhver anvendelse af kemiske stoffer (alle kemikalier er bandlyst), også bevarer og forbedrer jordens kvalitet for at få et højere
humusindhold og bedre vilkår for mikroorganismer.
En tilpasset dyrkningskultur
1. Respekt for jorden - stræben efter kvalitet
-
Mindre udbytte giver bedre kvalitet (øger den aromatiske koncentration)
-
Individuel beskæring om vinteren af vinstokkene, afhængig af om de skal
anvendes til rød eller rosé vine. Beskæringen gør det muligt at styre
udbyttet og kvaliteten fra hver enkelt parcel
-
Ingen jordbehandling i en fem måneders periode
-
Selektiv udtynding (knopbeskæring) der giver bedre ventilation omkring
druerne og optimerer planten for maksimal solpåvirkning
-
Frugtudtynding for at beholde de bedste druer
2. Økologisk produktion
-
Omhyggelig jordbehandling (ukrudtsmidler og pesticider er ikke tilladt)
-
Græsset klippes ikke om vinteren (bevarer og forbedrer biodiversiteten)
-
Stimulering af druernes naturlige forsvarsmekanismer for at reducere
anvendelse af planterensningsmidler mod meldug
-
Hvis det er nødvendigt, anvendes planterensningsmidler i form af en
kobbersulfatopløsning. Denne behandling er godkendt efter de økologiske
regler og er tilpasset plantens vækstcyklus
-
Selektiv behandling af hver enkelt parcel med hensyntagen til forskellen
i druetyper. Dosering af gødning etc. er reduceret til mindst mulig
mængde.
Omhyggelig vinifikation
Høsten
-
Sauveuse høster druerne om aftenen/natten i klart vejr
-
Der anvendes maskiner til høsten og druerne anbringes i beskyttende
kasser med 400 kg
-
Druerne behandles yderst skånsomt
-
Der går aldrig mere end 15 minutter fra druerne er anbragt i kasser til
de hældes i kølede tanke for at undgå oxidering
-
Kølig produktionskæde fra høstmaskine til tank
-
Skånsom pneumatisk presning med en langvarig cyklus på 3 til 4 timer
Vinifikation
-
Det nationale AIVB-charter for økologisk vinifikation overholdes
-
Minimal tilsætning af svovldioxid (sulfitter)
-
Ingen eller meget lille tilsætning af gær - naturligt gær anvendes til
de røde vine
-
”Naturlig” vinifikation - ingen tilsætning af næringsstoffer til gæren
-
Sauveuse er meget omhyggelige med vinens naturlige udvikling. Vinen får
lov til at følge sine egne veje, og vinmagerne hjælper vinen med at
udvikle sig, uden at påvirke dens natur
-
Jævnlige laboratorieanalyser
-
De forskellige druesorter lagres separat før blanding (assemblage)
-
Rødvinene lagres i egetræsfade (hvoraf 25% er nye) med lang tids
maceration (udblødning)
-
Hvidvinene vinificeres og lagres på nye egetræsfade.
Konkurrencedygtigt produktionsudstyr
For at tilfredsstille egne ambitioner og krav til kvalitet har Sauveuse
anskaffet up-to-date produktionsudstyr. Det er vigtigt for vingården at
kunne disponere over og anvende eget udstyr, så de har styr på
vinfremstillingen i alle led og til alle tider.
Høsten
-
Druerne presses i en afkølet pneumatisk presse, og gæringsprocessen er
temperaturstyret så udtrækket af aromaer bliver maksimalt
-
Alle tanke er af rustfrit stål og temperaturreguleret.
Aftapning
-
Komplet aftapningslinie der er tilpasset vingårdens behov
-
Avanceret etiketteringsmaskine, der kan montere op til fire etiketter på
den samme flaske
Bagetiket
Kultivering
Vinene
At
fremstille en god vin er en kompleks proces, hvor der indgår mange
parametre. Vinmagerne må anvende alle sine erfaringer og kundskaber, samt
udvise en stor portion tålmodighed for at få vinifikationsprocessen til at
gå op i en højere enhed.
Alle vinene er klassificerede som
AOC Côtes de Provence
Rosévine
-
Sauveuse fremstiller én kvalitet i rosé. Rosévinene er udblødede for at
trække mest mulig aroma ud af druerne.
-
Rosévinene er typisk fremstillet af tre druer - Syrah, Cinsualt og
Grenache, og vinene er bemærkelseværdigt aromatiske.
Rødvine
Cuvée Carolle
-
Cuvée Carolle, der er fremstillet på basis af fire druer - Syrah,
Cabernet Sauvignon, Grenache og Mourvèdre), er elegante og karakterfulde
vine.
-
Druerne modner separat i franske egetræsfade i 12 måneder.
Cuvée Philippine
Hvidvine
-
Hvidvinene er fremstillet af de grønne druer Rolle og White Ugni. De
gæres og lagrer på nye fade i fem måneder.
-
Den hvide Cuvée Carolle er en elegant, frugtig og overraskende god
hvidvin.
Anerkendelser
Vingårdens nøgleord er kvalitet. Domaine de la Sauveuse gør sit yderste
for at fremstille de bedste vine hvert eneste år, og vinhuset har således
den store tilfredsstillelse, at vinene har fået mange udmærkelser både ved
nationale og internationale bedømmelser.
Den
professionelle anerkendelse bekræfter Domaine de la Sauveuse i, at de er
på rette spor i bestræbelserne på at fremstille øko-vine af høj
kvalitet. Men den største tilfredsstillelse får vinmageren, når kunderne
deler vinen med eller anbefaler den til sine venner.
|
Udmærkelser for rødvine
ROUGE CAROLLE 2005
(på lager hos
organicwines.dk)

ROUGE CAROLLE 2004
(på lager hos
organicwines.dk)
ROUGE CAROLLE 2003
(få stk. på lager hos
organicwines.dk)
ROUGE CAROLLE 2002
ROUGE CAROLLE 2000
ROUGE PHILIPPINE 2004
ROUGE PHILIPPINE 2002
ROUGE PHILIPPINE 2001
|
Udmærkelser for rosévine
ROSE CAROLLE 2006 (
på lager hos
organicwines.dk)
-
Silver
Medal MONDIAL DU ROSE 2007
-
Gold Medal Vignerons
Independants de France 2007
-
Silver Medal Amphore 2007
ROSE CAROLLE 2005
ROSE CAROLLE 2004
-
Silver Medal MONDIAL DU ROSE 2005
-
Silver Medal MACON 2005
-
Silver Medal SIGNATURE BIO 2005
-
Bronze Medal DECANTER 2005
Udmærkelser for hvidvine
BLANC CAROLLE 2004
-
Silver Medal Foire de BRIGNOLES 2005
-
Bronze Medal Concours des VIGNERONS INDEPENDANTS 2005
-
Vinalies’ Price VINALIES 2005
|
Bedømmelser
"Nøgle":
|
GUIDE DUSSERT-GERBER:
|
GUIDE HACHETTE
-
Meget vellykket vin *
-
Bemærkelsesværdig vin **
|
|
Rødvine
Rouge 2004 Philippine
Rouge 2004 Carolle (på lager hos
organicwines.dk)
Rouge 2003 Carolle (på lager hos
organicwines.dk)
Rouge 2002 Carolle
Rouge 1999
Rouge 2002 Philippine (på lager hos
organicwines.dk)
Rouge 2001 Philippine
|
Rosévine
Rose 2005 (på lager hos organicwines.dk)
Rose 2004
Rose 2003
Rose 2002
Rose 2001
Rose 1999
Rose 1998
Hvidvine
Blanc 2005
Blanc 2004
Blanc 2003
Blanc 2001
|
|