Om øko-vine og biodynamiske vine
 
Om "øko-vin"
 
I Frankrig er det kun tilladt at bruge svovl og kobbersulfat som bekæmpelsesmidler til økologisk vindyrkning, mens ukrudtsmidler, syntetiske gifte og kunstgødning er strengt forbudt. I vinkælderen vil den økologisk indstillede vinmager foretrække den gær, der sidder på vindruerne, men der er ikke nogen regler om, at man ikke må tilsætte gær, som er forædlet. De fleste økologiske vingårde har valgt denne dyrkningsmetode, fordi den generelt er mere skånsom overfor naturen og jordens mikrobiologi.

Der er også en voksende modvilje mod de syntetiske og ret giftige sprøjtemidler, som en vinbonde uundgåeligt kommer en hel del i berøring med i løbet af sit professionelle liv. På grund af nogle finurlige EU-regler, må vin ikke kaldes økologisk, fordi den ikke er defineret i EU-forordningen om vin. Man taler om ”vin fremstillet af økologiske druer”. Normalt må der ikke tilsættes svovl til økologiske varer som konserveringsmiddel, men her har vin altid været en undtagelse. De franske regler tillader meget mindre svovl i disse vine end i vin på druer, der er dyrket konventionelt.

Om biodynamisk vin

Flere og flere vinbønder går et stykke længere og begynder at bruge biodynamiske metoder i både mark og kælder. Biodynamikken er sat i system i 1924 af østrigeren Rudolf Steiner, og går overordnet ud på at opfatte vinstokken og vinen, som en del af universets energiudveksling. Det lyder måske lidt langhåret, men nogle af verdens dyreste vine er i dag biodynamiske, selv om det ikke nødvendigvis står på etiketten. 

Markerne dyrkes under hensyntagen til Maria et Matthias Thuns almanak. Den deler kalenderåret op i frugt-, blomster-, rod- og bladdage, så der er dage med markarbejde og arbejdsdage i kælderen, for hvad skal man med en blomsterdag i januar? Vinstokkene stimuleres til at styrke deres eget immunforsvar, så de bliver modstandsdygtige overfor sygdomsangreb. Det gøres ved at sprøjte dem med afkog af for eksempel brændenælder eller med vandopløste mineraler som dynamiseres i en speciel maskine. Det er ganske små mængder mineraler, som opløses i vandet, men vinbønderne siger selv at resultatet er forbløffende. Gødningen fremstilles ved at grave et kohorn med komøg ned i jorden i en rum tid. Når det er mere eller mindre opløst, dynamiseres det og spredes på marken.

Meget af markarbejdet går ud på, at få vinstokkens rødder til at søge så langt ned i jorden efter næring som muligt. Derfor pløjer biodynamikere deres marker, så de overfladiske rødder klippes over. Det tvinger de tilbageværende rødder til at finde mineraler og vand længere nede i jorden. Jo dybere rødderne stikker ned i undergrunden, jo mindre afhængig er planten af det, der kaldes det ydre klima, altså primært regn og tørke. Biodynamikerne mener, at det er selve essensen i vinens typicitet, når rødderne ”oversætter” det, der sker dybt nede i jorden til de færdige vine.